Har tilføjet nye funktioner
Hos au2parts har man videreudviklet på den populære mobil-version af au2office kundestyringssystemet. Det er der kommet en række nye
funktioner ud af til gavn for værkstederne.
På værkstederne har man ofte travlt med mange forskellige opgaver, og det kan til tider være svært at forlade værkstedet i åbningstiden. Dette
gav anledning til, at au2parts tilbage i 2021 udviklede en mobil-app til au2office kundestyringssystemet, netop for at give værkstederne mere fleksibilitet og optimere produktiviteten.
Med au2ofiice-appen håndteres nemt tidsregistrering, scanning af forbrugsvarer, ligesom der er hurtig og nem adgang til planlægningskalenderen, oprettelse af kunder og arbejdskort og afsendelse af faktura til kunden, er blot nogle af de funktioner man får med au2office mobil-app’en.
IT-chef hos au2parts, Thomas Hedelund, udtaler: ”Med denne app får værkstedets medarbejdere mulighed for at tilgå au2office fra deres mobil, selv når de er væk fra værkstedet og computeren og værkstederne har da også taget godt imod app’en. Der har været stor positiv feedback og også flere ønsker til at lette hverdagen endnu mere, ønsker som vi har lyttet til og nu er klar til at implementere.”
Nye funktioner i au2office-appen
au2office app’er er nu også integreret til au2web-kataloget, hvilket gør det nemt at få bestilt relevante reservedele til den givne opgave. Det er ikke den eneste integration, der er lavet – det er nu også muligt at få Forsi integreret, så værkstedet kan hente taksator-rapporten ned på
arbejdskortet.
Udover disse integrationer, har au2parts samtidig udviklet en nummerplade-scanner, så mekanikeren kan scanne nummerpladen med kameraet og dermed hurtigt og nemt oprette et arbejdskort. Den sidste nyhed i denne omgang er videodokumentation, hvor en video deles via link i kundeportalen og kunden dermed altid
kan få adgang til videoerne.
Asger Poulsen, au2parts direktør, udtaler: ”Udviklingen går stærkt og vi skal selvfølgelig være med helt fremme. Vores slogan er, at vi er ”så meget mere end reservedele”. Det forpligter og det er netop sådanne tiltag, hvor vi udvikler ydelser, der kan være med til at
optimere driften på værkstedet, der skal gøre os attraktiv som samarbejdspartner.”
Som noget helt nyt, har vi tilføjet flere funktioner til vores mobil-app. Du kan bl.a. se frem til:
• Integration til au2web:
Tryk på kurven øverst i arbejdskortet - og kom direkte ind i au2web.
• Forsi: Hent taksator-rapporten ned på arbejdskortet (Kræver Forsi-integration).
• Nummerplade-scanner: Opret arbejdskort eller biler ved at scanne nummerpladen med kameraet.
• Videodokumentation: Del videoer via link i kundeportalen, så kunden altid kan få adgang til videoerne (Kræver dokumentdeling-modulet).
Åben og læs pressemeddelelsen her
Er du blevet nysgerrig på mere?
Og vil du gerne høre meget mere om au2offices mobilapp - eller ønsker du at tilkøbe appen?
Så kontakt vores au2office-team på tlf. 88 77 52 00 eller mail support@au2office.dk.
Du kan også læse mere om au2office her