Skills deltagere på tur

Skills deltagere på tur

Netop hjemvendt med en flot sølvmedalje fra Euroskills i Gdansk i Polen, deltog den danske vinder af Skills for personvogsmekanikere, Jeppe Præstiin Mikkelsen, i uge 37 på en tur til Mercedes og Liqui Moly i Tyskland sammen med sine tidligere kolleger fra Skills mesterskaberne i Danmark.

Turen var en del af CAC Fondens støtte til Skills eleverne i håb om, at det kan inspirere andre til at vælge en karriere i autobranchen.

CAC har i en årrække støttet Skills, både gennem præmiering af vinderne i de lokale mesterskaber såvel som på Danmarks største uddannelsesevent, Skills. Seneste gang, Skills blev afholdt, var i Messe C i Fredericia i februar måned. Her blev alle 8 deltagere som et led i deres kvalificering inviteret med på tur til Tyskland, hvor de bl.a. skulle besøge den store tyske leverandør af kemi og smøremidler, LIQUI MOLY i Ulm og samtidig skulle rundt på det store Mercedes museum i Stuttgart, der ligger i umiddelbar tilknytning til Mercedes største fabrikker med 19.000 ansatte. Fabrikken er også hjemsted for forsknings- og udviklingsteamet, og den vil i de kommende år fremstille batterier til elbiler.

På DM i Skills havde alle deltagerne i konkurrencen om at blive danmarksmester i Skills for personvognsmekanikere modtaget en kufferttrolley med eget navn broderet på og en invitation til en efterfølgende rejse. CAC’s administrerende direktør, Thomas Jensen, havde ved den lejlighed med et smil gjort det klart, at eleverne var velkomne til at tage en uderviser eller en mester med, og at CAC og au2parts nok skulle stå for alle aktiviteterne, blot eleverne huskede pas og rene underbukser.

Vinderen af DM i Skills og sølvvinder ved EuroSkills for personvognsmekanikere, Jeppe Præstiin Mikkelsen havde set frem til turen. ”Efter en hektisk forberedelsestid og en nervepirrende konkurrence i Polen, er det dejligt blot at blive serviceret. Og så har det været rigtig godt at gense de andre deltagere fra Skills. Det er fantastisk hyggelige mennesker, som giver en godt netværk rundt i branchen. Samtidig har det været meget interessant at se LIQUI MOLY, ikke mindst deres laboratorie, hvor de udvikler nye produkter og hvor de kvalitetstester alle produkter, inden de forlader firmaet.” udtaler Jeppe.

Til daglig arbejder Jeppe hos BMW-specialisten Protech Biler i Ringkøbing. Jeppe havde på turen sin underviser Christian Randeriis, faglærer på Skjern Tekniske Skole med.

 

Mvh

CAC-au2parts


CAC Fonden som i dag ejer Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (i daglig tale
CAC) og derigennem au2parts har i flere år støtte uddannelse af dygtige
mekanikerelever gennem præmiering og deltagelse på Skills. Dette er et led i
CAC Fondens arbejde som almen velgørende fond, der støtter dansk kultur og
samfund

Alle deltagerne fra Skills sammen med deres undervisere eller mestre foran katedralen i Ulm, hvor LIQUI MOLY har deres hovedkvarter.