Bilpleje

Plejeprodukter til bilerne

Cartec og au2parts plejer bilerne

Der har igennem de sidste år udviklet sig et tæt samarbejde mellem Cartec og au2parts, når kunderne har brug for rådgivning om plejeprodukter til bilerne. Det betyder, at når et værksted henvender sig til au2parts for rådgivning, så står Cartec klar til at hjælpe på sidelinjen.

Cartec, der er leverandør af bilplejeprodukter til au2parts, er en veletableret leverandør med mere end 30 års erfaring. Produkterne produceres på egen fabrik i Holland og siden starten, hvor det hollandske marked blev indtaget med få produkter, har de igennem årene oplevet en stor vækst. I dag rummer Cartecs produkter et bredt sortiment, der kan bruges overalt i transportbranchen, værksteder, arbejdspladser og i det private hjem og de sælges i mere end 50 lande world wide.

Kendetegnet for Cartecs produkter er, at de er produceret højkoncentreret, hvilket betyder, at der kun skal bruges en lille mængde produkt til en stor mængde vand. Det gør det blandt andet økonomisk at benytte, da der skal bruges en relativ lille mængde. Men det er også til fordel for miljøet, da de emballager, der transporteres rundt i verden, er i en mindre størrelse og dermed skal mindre flyttes rundt på skibe, tog, lastbiler m.v.

Cartec tilbyder en bred pallette af produkter, der giver mulighed for både den lette og hurtige klargøring og over til den grundige og professionelle klargøring. Alle behov er dækket. Via velovervejede farvekombinationer og tydelig synliggørelse af serieopdeling, guides brugeren nemt igennem udvalget og resulterer i et hurtigt overblik og nemt valg af passende produkt.

Lone Møller Borup, teamleder i forbrugs- og universalvarer hos CAC/au2parts, siger om samarbejdet: ”Vi har et unikt samarbejde mellem au2parts og Cartec, da vi i fællesskab hjælper vores kunder. Cartec hjælper kunden med den individuelle vejledning af behov og brug af cartecs produkter, og au2parts står for hurtig og let levering. Netop au2parts’ effektive distributionsnetværk gør samarbejdet unikt, da kunderne kan få leveret Cartecs kvalitetsprodukter op til otte gange om dagen til alt fra værksteder til vaskehaller. Vi sætter derfor stor pris på at have en seriøs leverandør, der forstår vigtigheden af, at vores kunder skal have hurtigt hjælp, så bilerne kan komme på vejene igen – nemt og effektivt”, sige hun og fortsætter: ”Cartec er også gode til at lytte til vores kunders behov, og det har senest resulteret i et nyt produkt. En lavtskummende gulvrens med høj rengøringseffekt og med en forfriskende duft med udgangspunkt i at fjerne olie og fedt er nu lanceret og kommer alle vores kunder til gode”.

Produkterne fra Cartec er særdeles populære hos au2parts. Det viser salgstallene, der siden introduktionen i 2017 har haft en positiv stigning. Det vidner om, at kunderne har taget godt imod både produkter og den professionelle rådgivning fra Cartec.