Teknisk support giver pote - sparer kunden for dyre regninger

Teknisk support giver pote - sparer kunden for dyre regninger

Pressemeddelelse

I Danmark samarbejder Liqui Moly med au2parts. Et samarbejde som har været en gevinst for begge parter siden opstarten i 2020 og som løbende udvikles.

Samarbejdet med Liqui Moly har vokset sig stærkt siden opstarten i 2020. au2parts direktør, Asger Poulsen, udtaler: ”En del af succesen er selvfølgelig, at Liqui Moly er et stærkt brand, som er kendt for deres gode kvalitet, men vi tilskriver også en del af succesen, at værkstederne har adgang til 3 danske teknikere, som står til rådighed, der hvor produkterne er. Det kan være en demonstration af Liqui Moly produkter, herunder maskiner, teknisk hotline samt produktrelateret problemløsning på værkstedet. Teknikerne yder også assistance med kamera inspektion og tekniske bulletiner og fungerer altså som sparringspartner i det daglige arbejde på værkstedet, der benytter Liqui Moly produkter.”

Liqui Moly er ikke kun olie, additiver og bilpleje, de leverer også maskiner, der er med til at afhjælpe udfordringer og skabe værdi for kunderne, bl.a. en gearkasseskyller. Med en gearkasseskyller kan værkstedet tilbyde deres kunder en behandling, der forlænger levetiden på automatgearkassen. ”Det er en stor investering, det er vi helt klar over”, udtaler Asger Poulsen og fortsætter ”men det er også en investering, som hurtigt vil kunne tjene sig selv hjem og mere til.”

Værkstederne er da også glade for både maskiner og den ydelse, de får fra de kørende teknikere. Hverdagen på værkstedet er ikke blevet mindre kompleks med tiden og det er ikke ualmindeligt at stå med et teknisk problem med en kundebil. Det vidner de historier, vi hører om, når teknikerne er ude at besøge værkstederne.

Vi har talt med Ulriks Auto i Holstebro, der efterhånden har set flere eksempler på, at en skylning af gearkassen har reddet kunderne fra en dyr udskiftning af gearkassen. Ulrik kan bl.a. fortælle om en Volvo, der ikke kørte godt i gearkassen. En kunde kommer til ham efter at have fået besked fra et unavngivet værksted, at løsningen, efter at have forsøgt med olieskift, uden held, var at skifte gearkassen. Ulrik Auto giver det et forsøg med gearkasseskylleren og får skyllet gearkassen igennem og skiftet olie, hvorefter gearkassen igen fungerer perfekt.

”Mange biler kører med automatgearkasse i dag og en udskiftning af denne er en bekostelig affære. De fleste kunder vil nok takke ja til at forsøge med et gearkasseskyl før de investerer i en ny gearkasse og denne kunde var i hvert fald meget tilfreds med at kunne slippe med en behandling med gearkasseskylleren fremfor en ny gearkasse.”, udtaler Ulrik Rasmussen, Ulriks Auto.

Mvh
au2parts

Vil du vide mere?

Kontakt vores LIQUI MOLY-teknikere her