Udskiftning af bærearme

Vi styrer dig den rette vej

Råd om udskiftning af bærearme på basis af bedste praksis
 
Monterer du bærearme korrekt?
Det håber vi. Men for alle tilfældes skyld kommer her nogle enkle råd baseret på bedste praksis. Ved at følge disse trin skulle du gerne sikre en sikker og effektiv montering af komponenten og undgå for tidligt svigt på grund af ukorrekt montering.

Det skal du vide: monteringstips
1. Udfør så vidt muligt reparationen på en firesøjlet lift med en saksedonkraft til at understøtte bilen samt egnede løfteklodser til sikring af, at bilen ikke bevæger sig.

2. Brug altid de nye låsemøtrikker og -bolte, der medfølger.Følg altid værkstedshåndbogen, og spænd alle monterede dele i henhold til producentens anbefalede momentindstillinger.

3. Når bærearmen forsynes med bøsninger, skal du være omhyggelig med at spænde bøsningsboltene, mens bilen befinder sig i sin neutrale kørehøjde, dvs. med bilen hvilende på sine hjul og affjedringen i ro.
 
4. Spænd aldrig bøsningsboltene med bilen i luften. Det vil medføre, at bøsningerne overbelastes, så snart bilen bringes tilbage til sin neutrale kørehøjde, og når affjedringen er under tryk,og i sidste ende, at bøsningerne svigter for tidligt.

5. Kig altid først i producentens værkstedshåndbog før udførelse af arbejde, hvis du er i tvivl. 
 

















Opbygning af en gummi-metalbøsning (RTM)

- Gummi formes mellem midter- og yderrøret.
- En gummi-metal-bøsning fungerer ikke som et almindeligt leje. Der er ingen friktion mellem flader.
- Under kørsel på bilen roterer bærearm i forhold til inderrøret, og det formede gummi giver efter.



Hvad sker der, hvis bøsningerne ikke monteres korrekt?
- Bøsningen vil blive overbelastet, så der opstår flænger i gummiet.
- Bøsningen mister sin modstandsevne og sikre placering, så bilen ikke vil kunne klare et syn.