Rejselegat fra au2parts’ ejer, C.A.C. fonden, har gjort en stor forskel for Skills-vinder

Vinderen af DM i Skills 2023, Jeppe Præstiin Mikkelsen, har netop afsluttet sin rejse, som en del af det rejselegat, han fik overleveret af direktøren for CAC, Thomas Jensen, til Skills 2023. Kravene for at legatet kunne indløses var, at det skulle være relevant for Jeppes arbejde som automekaniker, samt at der skulle indgå et kursus.

Vi har talt med Jeppe efter han er vendt hjem fra en rejse, der har ført ham til Cambodia, Vietnam, Australien og New Zealand, hvor han samtidig har taget et kursus i personlig udvikling og kommunikation, hvilket skal bruges i arbejdet med at give kunderne den bedst mulige oplevelse på værkstedet.

Jeppe har på turen besøgt et værksted i New Zealand, hvor han bl.a. bemærkede, at det er helt normalt at deles om udstyr de nærliggende værksteder imellem.

Også i Vietnam fik Jeppe mulighed for at se et værksted hos en Mercedes-Benz forhandler. Jeppe bemærkede, at værkstedet havde alt i udstyr og testere, som vi kender det fra Danmark.

Nedenfor kan du læse hele Jeppes egen beretning:

Starten

Jeg har altid kunnet lide at bruge mine hænder, om det så var at bygge med LEGO, eller at arbejde udenfor sammen med min far. Derfor kom det ikke som en overraskelse, at jeg valgte at blive mekaniker. Da jeg var omkring 11 år, fik vi foræret en ATV, som havde stået stille længe, og hverken kunne starte eller køre. Far og jeg brugte en masse tid sammen i vores lille værksted, og da vi fik den til at køre, tændte det en gnist i mig. Herefter begyndte jeg selv at rode med scootere, og flere ATV´er blev sat i stand. Jeg udviklede en stor interesse for motorcykler, og troede længe, at jeg skulle være motorcykelmekaniker, men valget endte med at falde på autobranchen. Dette er bestemt ikke blevet fortrudt.

Teknisk skole

Jeg valgte at gå EUX vejen, hvilket er en 5-årig uddannelse, hvor du får en gymnasial uddannelse sammen med en EUD. Jeg synes, det var en god mulighed for at dygtiggøre mig på flere områder, og jeg har været glad for det gennem hele forløbet. Det var klart autodelen, jeg interesserede mig mest for, og jeg gik meget op i hele tiden at dygtiggøre mig. Jeg blev i samme omgang fast mekaniker på et raceteam, hvor jeg klart har fået en masse erfaring, og forståelse for begge områder. Da uddannelsen var ved at have nået dens ende, stod svendeprøven og eksamenerne for skud. Jeg gik derfra rigtig godt tilfreds med alle resultater, og det blev fejret godt med svendegilder og dimission.

Regionsmesterskab

Da vi var ved at være færdige med dimission, og folk var begyndt at vende hjem over, kom min klasselærer og trak mig til side. Her åbnede han mulighed for at deltage til regionsmesterskabet, som er den indledende runde til DM i Skills. Jeg havde tænkt på, om DM i Skills var en mulighed for mig, men troede faktisk ikke, at jeg kunne deltage, så da tilbuddet bød sig, blev jeg selvfølgelig glad. Regionsmesterskabet blev afholdt d. 30/09 2022, og det gik over al forventning. Jeg tog en førsteplads blandt 8 andre dygtige mekanikere fra Region Midt- og Nord. Op til regionsmesterskabet havde jeg selvfølgelig gået med min træner og forberedt mig, både på det tekniske, men også den stressende tidsfaktor der er. Regionsmesterskabet bestod af 9 prøver på 45 min. Stykket. Her var der inkluderet fejlfinding på motor, A/C og undervogn, samt andre service- og skrueopgaver. Men en sejr blev det til, og de 3 bedste skulle til DM.

DM i skills d. 2-4/02 2023

Efter regionsmesterskabet stod DM for døren i februar 2023, og jeg vidste, det ville blive endnu hårdere konkurrence, så der blev brugt rigtig mange timer hjemme om aftenen. Der blev nørdet helt i detaljen med alle de emner, jeg følte kunne være relevante. Ugen op til brugte jeg med min træner, hvor vi gik på Skjern Tekniske Skole, og brugte deres faciliterer for at gøre os klar. Vi vidste ikke, hvad opgaverne lød på til DM, men vi vidste, hvilket udstyr vi havde til rådighed, og hvilke biler det drejede sig om. Vi prøvede selv at fremstille opgaver med lignende biler og udstyr, og det må jo have givet pote i den sidste ende - for en sejr til DM endte det også med. Opgaverne til DM bestod af 4 opgaver spredt over tre dage, hvor der var sat 2 timer af til hver opgave. Det var en kæmpe oplevelse at være omkring så mange dedikerede håndværkere, også at være blandt vindere i den sidste ende, var en vild følelse. Sammen med DM-titlen var der også nogle præmier, hvor der heriblandt var et rejselegat fra CAC-fonden. På daværende tidspunkt vidste jeg ikke helt, hvad det skulle bruges på, men jeg havde en lille idé om, hvad det kunne være. De eneste krav for at legatet kunne benyttes var, at det skulle være relevant i forhold til autobranchen, og at der skulle indgå et kursus i løbet af rejsen. Da fejringen var ved at have nået sin ende, blev jeg igen prikket på skulderen, denne gang var det uddannelseslederen fra Skjern Tekniske Skoles autolinje. Han fortalte, at der muligvis havde åbnet sig en chance for en deltagelse til EM i Gdansk, og om jeg kunne være interesseret. Dette krævede dog lidt mere overvejelse, da det var første gang Danmark skulle repræsenteres til EM inden for Autofaget.

Euroskills 2023 Gdansk

Efter at have snakket med flere af de folk jeg skulle have med til EM, blev vi enige om, at vi ville tage dertil, og give den alt hvad vi kunne. Vi vidste selvfølgelig godt, at det ville blive hård konkurrence, og at vi nok ikke skulle forvente for meget, da vi klart var underdogs. Denne beslutning blev taget i slutningen af februar, så vi havde ca. et halvt år til at forberede os, alt hvad vi kunne. Udover vores egen træning i fritiden og på skole, bliver man en del af Skills Danmarks landshold. Vi havde 3 træningsweekender, hvor vi alle mødtes i Middelfart på et konferencecenter. Her brugte vi tiden på at lære hinanden at kende, og på at forberede os med både mentaltræning, fysisk træning og konkurrencetræning samt sparring med hinanden. Når man deltager til så stor en konkurrence, ligger der et kæmpe pres på en, og tiden spiller en stor rolle, så Ulrik Lynge hjalp med flere værktøjer til, hvordan man håndterer det stress, der kan opstå.

Mit team bestod af min træner Christian Randeris og en ekspert Jonas Christensen. Begge lærere fra Skjern Tekniske Skole. Det er sådan, at hvert land der stiller op til konkurrencen, har mulighed for selv at medbringe en dommer også kaldt en Expert. Han måtte ikke bedømme, de opgaver jeg lavede, men man gør det for at være sikker på, at konkurrencen er fair, så alle dommerne ikke er fra samme land, og derfor kunne være tilbøjelig til at påvirke resultatet til deres lands fordel.

Op til Euroskills var jeg på skolen for at træne i 3 uger - en uge i juni og to uger i august. Ligesom til DM lavede min træner opstillede opgaver, der kunne minde om, hvad man ville møde i Polen. Dog var der flere opgaver til EM end til DM, og derfor var der en masse emner, vi skulle have 100 procent styr på, og ikke mindst have lavet noter til. Til EM kender man heller ikke opgaverne. Man kender kategorierne, bilerne og udstyret, men ikke hvilken opgave eller udstyr, der hører til de forskellige biler. Til EM er der fire hovedemner: Motormekanisk, Motorelektrisk, Undervogn og bremser samt komfortudstyr. Under de 3 første hovedemner var der tre delopgaver i hver. Det vil sige en time til hver opgave og 15 minutters pause mellem opgaverne. Så et hovedemne varede i 3,5 timer, hvor man ikke måtte have kontakt med nogen udefra, eller kigge noter. Det sidste hovedemne bestod af 4 delopgaver, så 45 min pr. opgave og 10 minutters pause. Alle opgaver bestod af fejlfinding i forskellige arter, alt sammen på begrænset tid. Flere af opgaverne var lavet, så man ikke kunne nå at blive færdige. Det bliver gjort for at være sikker på, at der var nok at bedømme på. Der står en dommer ved hver delopgave, og så er der en overordnet dommer på hvert hovedemne. Bedømmelsen består af, at dommeren/experten krydser af på et pointskema lavet specielt til den opgave, de står ved.

Vi rejser til Polen den 4. september, og har konkurrence fra d. 6-8 september. Det første emne jeg skulle på, var motormekanisk. Det var klart den opgave, jeg følte mig mest presset på, både på tiden og erfaring. Opgaverne bestod af mange udmålinger, f.eks. af cylinder og stempel, samt hurtig og korrekt adskillelse/montering ifølge fabrikants procedure. Det var den opgave, jeg klarede mig dårligst på, men det var vi godt klar over, da det er begrænset, hvor meget man laver af det ude på værkstedet nu om dage. Dagen efter lød på motorelektrisk, hvor det hovedsageligt var fejlfinding, både uden tester og med tester, samt en masse udmålinger, både med multimeter og oscilloskop. Vi var forberedt på, at det var et emne, jeg var stærk på, men opgaverne var virkelig svære. Jeg fik fundet mange fejl, men mavefornemmelsen var ikke i top, så resten af dagen blev brugt på at forberede til den sidste dag, som bød på to emner - det vil sige konkurrence i 7 timer. Første opgave var undervogn og bremser. Her var jeg virkelig på hjemmebane, og var den der scorede flest point af alle. Man kan maksimalt få 25 point pr. hovedopgave, og jeg slap afsted med 22,45. Her var mavefornemmelsen i top, og den skulle bare have en skalle til sidste opgave, som var komfortudstyr, hvilket også gik rigtig godt.

Vores mål havde altid været top tre, og vi havde en fornemmelse af, at vi var med i toppen, men hvor langt oppe, havde vi ingen idé om. Der var 18 deltagere med i alt, og alle sammen var selvfølgelig dygtige. Offentliggørelsen skulle finde sted til afslutningsceremonien om aftenen d. 9, så det var nogle lange timer op til. Der var 42 konkurrencefag der skulle råbes, og vores branche var blandt de sidste. Fra ceremonien gik i gang, tog det 3 lange timer, inden det blev tid til mit fag. De startede med at råbe Østrig op, og herefter Danmark. Det gav en kæmpe lettelse, og vi havde langt om længe opnået vores mål. Placeringen var stadig ikke sikker, da det først bliver offentliggjort, når de tre deltagere står på scenen. Sidste land der bliver råbt op, er Litauen. Det ender med delt sølv mellem Østrig og Danmark, og Litauen render med guldet, men det var så tæt et felt, som det overhovedet kunne være. Man kunne maksimalt score 100 point, og det var 0,4 point, der adskilte mig fra førstepladsen, og jeg var 0,1 point foran Østrig. Når pointene ligger så tæt, ender man med en delt placering, da der bliver vurderet, at det sidste 0,1 point kan være en dommerfejl. Resten af aftenen blev fejret med alle de danske tilhængere, der var mødt op i Polen for at støtte familie og bekendte.

Hele min rejse har været en kæmpe læring, og jeg er så taknemlig for, at jeg har fået lov til at opleve det. Jeg har altid haft kæmpe støtte fra venner og familie, samt Skjern Tekniske Skole og min arbejdsplads Protech biler i No.

Legatet

Efter jeg havde vundet DM, modtog jeg som sagt en rigtig flot præmie overrakt af direktøren fra CAC, Thomas Jensen. Præmien lød på et rejselegat på 40.000 kr. Kravene for at legatet kunne indløses var, at det skulle være relevant for mit arbejde som automekaniker, samt der skulle indgå et kursus. Jeg valgte at bruge legatet som et tilskud til en større rejse, jeg havde meldt mig på sammen med 34 andre unge fra hele Danmark. Turen bød på 4 destinationer heriblandt Cambodja, Vietnam, Australien og New Zealand sammen med et kursus i personlig udvikling og kommunikation.

Rejsen startede i Cambodja, som var det fattigste land, vi skulle rejse i. Det kunne man tydeligt se på deres transportformer, og ikke mindst priserne på mad og dagligvarer. Det var en stor øjenåbner at se, hvor meget de udnytter, hvad de har, og ikke mindst den livsglæde de har, trods få penge og midler. Deres fortrukne transportmiddel er scootere og 125cc motorcykler. De bruger dem til alt, og bygger dem om til hvad der kunne være nødvendigt. Nogen var der bygget lad på, mens andre var et rullende køkken eller bare en normal streetshop, der solgte legetøj eller andet ”skrammel”. Når vi var i storbyerne, var der ingen tvivl om, at de rige var rigtig rige, og de fattige var meget fattige. Der var et stort spring mellem dem. Enten var det på scooter gennem gaderne, ellers var det i store Maybach s650er. Jeg har aldrig set så mange Maybachs på gaderne, som i Cambodja og Vietnam.

Rejsen gik videre til Vietnam, hvor vi blandt andet var i Hanoi, Hoi An, Saigon og ude at overnatte på et cruise i Halong Bay bugten. I Vietnam kan man mærke, de er lidt mere prægede at turister, og deres økonomi er også lidt bedre end i Cambodja. De kører stadig mest på scootere, og luften i storbyerne var meget præget af sod. I Vietnam er der flere scootere pr. indbygger, end der er biler, da biler koster meget mere end scootere, og tit ikke er til at komme rundt med. Der var små værksteder rundt i gadehjørnerne, der kunne lave scootere, ellers lavede de dem bare på gaden. Der lå ingen autoværksteder inde i byerne, så det var faktisk lidt svært at finde et værksted at besøge, men i Hanoi faldt vi over en Mercedes-Benz forhandler, der var så venlige at lade os tage et kig rundt. De havde flere Maybachs holdende og andet AMG, så det var helt klart en luksusforhandler. Jeg spottede, at de havde værksted omme bagved, og spurgte sælgeren med hjælp fra Google Translate, om jeg måtte gå ud og kigge. Det var et rigtig fint værksted, dog var det en lørdag, så der var ikke mange biler inde. De havde alt udstyret, og testerne som man kender det hjemmefra. Det var faktisk sjovt at se, når de eneste andre autoværksteder vi havde set, var fra bussen når vi var på farten. Det var tit bare en grav, der var støbt op i beton.

Efter Vietnam ramte vi Australien, hvor de jo kører i den ”forkerte” side af vejen. Vi brugte det meste af vores tid i Byron Bay på Østkysten. Dette er en surferby, så bilerne de kørte i, var 4wd, og gerne noget Toyota eller Suzuki. Der var rigtig mange japanske biler, men det var der en god forklaring på. Det er fordi de også kører i venstre side af vejen i Japan, så deres biler passer allerede til markedet. I Byron Bay var der et lille værksted, der bare bestod af en lift under et halvtag, men der blev da skiftet noget olie, og lidt forskelligt når vi gik forbi i ny og næ. Det var også i Byron Bay vi havde vores kursusundervisning. Det var et ekstremt spændende forløb, som jeg bestemt kan bruge i fremtiden. Vi fik blandt andet rigtige gode værktøjer til, hvordan man kommunikerer med hinanden, så der ikke opstår misforståelser, og hvordan man kan tackle forskellige situationer bedst muligt - f.eks. når man arbejder med kunder, og gerne skulle give dem den bedst mulige oplevelse.

Sidste destination på rejsen var New Zealand. I lufthavnen blev vi samlet op af en buschauffør, som var pensioneret mekaniker. Vi fik os en god snak, og han lagde ikke skjul på, at han var stor tilhænger af de japanske mærker. Han kørte os til en lille by, som hed Kaikōura. Den ligger ved Østkysten på den sydlige del af New Zealand. I Kaikōura lå der et mellemstort værksted, der hed Beach Road Auto and Marine. Det var et værksted, som både lavede biler og både.

Jeg besøgte stedet for at få en snak med dem, og mødte her en mekaniker på værkstedet, der hed Richard. Han fortalte blandt andet omkring deres samarbejde med de nærliggende værksteder. Modsat hvad jeg har været vant til i Danmark, lånte de rigtig meget udstyr af hinanden på tværs af værkstederne, og hvis der var et værksted, der f.eks. havde en bestemt tester, ville de andre ikke købe den samme, men en anden, så de kunne dække hinanden ind. Det var meget inspirerende, da det jo både var en måde at spare penge på, og stadigvæk være meget bred på udstyret. Værkstedet var meget turistpræget, og havde derfor travlt, da vi kom i slutningen af højsæsonen, og jeg blev da også tilbudt en kedeldragt, hvis det havde nogen interesse. De havde mest almindelige serviceopgaver og reparationer, men også lidt forskelligt fejlfinding. Jeg spurgte også lidt ind til, om de havde meget arbejde i rust, men da de ikke bruger salt på vejene, havde de hverken rustproblemer eller behov for undervognsbehandling. Richard havde lige været på kursus i elbiler, men havde ikke haft brug for det på værkstedet endnu. Vi så heller ikke mange elbiler på vores tur rundt i de forskellige lande, så man kunne godt mærke, at vi her i Danmark er noget længere fremme på elbilsfronten, og ikke mindst det udstyr vi står med på værkstedet. Den danske bilpakke er dog også noget nyere, så det skal selvfølgelig følges ad.

Afslutning

Generelt har det været en formidabel tur, hvor jeg har fået en masse gode venskaber og ikke mindst oplevelser. Jeg vil helt sikkert tage meget af kursusundervisningen med hjem og implementere i min hverdag, for at yde den bedste service overfor vores kunder. Jeg vil også sige, at det var en øjenåbner at komme rundt i de mere fattige dele af Asien, og se hvordan de kom igennem hverdagens problemer, men vigtigst af alt stadig med et stort smil på læben. Ligegyldigt hvor vi er kommet, har folket været utroligt imødekommende og gæstfri, og man følte sig altid velkommen. På sådan en tur finder man virkelig ud af, hvor vigtigt det er at møde verden med åbne arme og et positivt sind.