Robotlager hos au2parts/CAC

Robotlager hos au2parts/CAC

Når du næste gang bestiller bremseskiver eller en slagnøgle fra au2parts er den med stor sandsynlighed håndteret af en af de 52 robotter på vores 2.282 m2 store robotlager.

Til højre har vi samlet lidt facts og informationer om vores nye store investering, der udover at sikre dig en mere effektiv levering af vare også sikre vores lagermedarbejdere i form af optimal ergonomi.

Hvorfor automatisering
Årsagerne til automatisering af logistikken er mange. De væsentligste er at udnytte højden på lageret, så der kan lagerføres endnu flere varer, sikre optimal ergonomi for de ansatte, samt en øget effektivitet. Robotterne kan plukke 1.150 kasser i timen, når de med en hastighed på 11 km/t kører rundt henover 83.709 kasser med varer. Kapacitet, effektivitet, ergonomi og omkostningsbevidsthed er forklaringerne på, hvorfor CAC/au2parts har lavet en investering på mere end 50 mio. kroner på et AutoStore anlæg. Autobranchen, herunder salg af reservedele og forbrugsvarer til værkstederne, er et hårdt prispresset marked, så derfor var det vigtigt med denne investering, så vi som en danskejet virksomhed kan sikre og bevare arbejdspladser i Danmark i mange år fremover.

Fokus på ergonomi for medarbejdere
Ikke alle varer kan plukkes af robotter, fordi de er for tunge eller for store til robottens kasser. Ergonomi for medarbejderne har derfor været en høj prioritet i processen. I en tid hvor alle forventes at skulle forblive længere på arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at medarbejdere ikke nedslides. Arbejdsstationerne ved anlægget er derfor ergonomisk korrekte, ligesom der er monteret vakuum-løftere på alle el-køretøjer, der letter de tunge løft.

Lavt energiforbrug
Selvom robotterne ikke har behov for frokost og ferie, så har de alligevel brug for et hvil, hvor de skal lades op med ny energi. 20 timer kan en robot benyttes, før den skal lade op. Men det er ikke megen energi, der kræves til opladning. Til trods for at de 52 robotter kører i døgndrift, så bruger de tilsammen kun, hvad der svarer til energiforbruget på fem el-radiatorer på et døgn.

Robotterne danser
12. september 2019 blev de første ordrer kørt via det nye AutoStore system. Var der bremseklodser i alle 86.709 kasser ville der være tale om 6,2 millioner sæt bremseklodser. Stablede man i stedet systemets plastikkasser ovenpå hinanden, så når de 27,6 kilometer op over jordens overflade – svarende til 92 gange Eiffeltårnet i Paris. Der er altså tale om et effektivt logistik-system, hvor robotterne danser, og ordrerne hurtigt kommer afsted, så bilerne ikke står stille på liften. Og det er jo det, som det hele handler om i sidste ende.

Materialer brugt
36 km aluminium
103 tons gulvspartelmasse
94 lastbiler med kasser

Robotter
52 stk.
11 km/t
20 timers drift
4 timers ladetid

Kasser
83.709 stk.
144.418 lokationer
Maks vægt på 30 kg
16 kasser i højden

Kompakt
83.709 kasser
27,6 km hvis stablet
= 92 x Eiffeltårnet i Paris

Energi- og miljøvenlig
Samlet energiforbrug er mindre end 5 el-radiatorer eller 10 brødristere.