Profilter

Nyt filtermærke hos au2parts ser dagens lys

Pressemeddelelse

På den netop veloverståede au2messe blev et nyt filtermærke hos au2parts præsenteret. Det nye filtemærke har navnet Profilter og forhandles udelukkende igennem au2parts.

au2parts har valgt at tage endnu et filtermærke i programmet for at dække et øget behov i markedet. Valget faldt på Profilter, som produceres i Europa hos en kendt OEM-producent, der også leverer til flere kendte bilfabrikker. 80% af produkterne produceres i Europa. De resterende 20% produceres på deres fabrikker uden for EU.

Indkøbschef, Carsten Randrup, er glad for det nye samarbejde og har store forventninger til det nye filtermærke: ”Profilter er det perfekte match for os. Det passer rigtig godt ind i vores strategi. I startfasen dækker Profilter ca. 75% af den danske vognpark, men vil løbende blive udvidet i takt med efterspørgslen.”, udtaler Carsten Randrup.

au2parts har nu tre filtermærker i programmet Mann & Hummel som premium brand, Netline som det billige alternativ til ældre og mindre biler og nu Profilter i mellemsegmentet, som prismæssigt ligger imellem de to øvrige.

Indkøbschef Carsten Randrup, udtaler: ”Vi har med Mann Filter et fantastisk filter fra den største tyske OE filterleverandør. Der findes i dag ikke et eneste af de klassiske bilmærker, som Mann & Hummel ikke leverer filtre til, og vi er derfor glade for vores tætte samarbejde med dem. Til gengæld har vi også oplevet, at der blandt nogle af vores kunder, er et ønske om et kvalitetsfilter til en lavere pris. Vi er derfor stolte af, at vi i samarbejde med en anden stor europæisk filter leverandør, der også leverer til bilindustriens samlebånd, har indgået et samarbejde om distribution af Profilter.” og Carsten Randrup afslutter:”Profilter er naturligvis omfattet af en 3 års garanti i henhold til au2parts almindelige samhandelsbetingelser.”

Produkterne er allerede på lager og kan findes under den enkelte bilmodel i au2web.

 

Mvh
au2parts

 

Tv. Indkøbschef Carsten Randrup, Produktchef Per Rosenby og Håkan Bjellebeck fra Profilter producenten.