Nyt dækmærke kan afsløres

Kvalitetsdæk- Tyfoon

Konkurrencedygtige kvalitetsdæk fra Tyfoon lanceres nu hos au2parts

Hos autogrossisten au2parts har man ventet spændt på at kunne rulle dækmærket Tyfoon ud i sortimentet, og kunderne har allerede vist stor interesse for det nye konkurrencedygtige kvalitetsdæk.

au2parts har i mange år solgt General Tire dæk fra Continental.  Sidste sommer meddelte Continental dog, at de indstiller General Tire person- og varevognsprogram. Derfor har au2parts nu valgt at erstatte General Tire dæk med dæk fra mærket Tyfoon, som tilbyder samme kvalitet som det udfasede Generel Tire sortiment. Tyfoon har eksisteret i over 25 år og produceres i EU af Tysklands største dækproducent.

au2parts udruller dækkene fra Tyfoon i deres sortiment fra april 2022, så det passer med skiftet fra vinter- til sommerdæk, og der vil løbende blive præsenteret nye dækvarianter fra Tyfoon.

Høj kvalitet, lav pris

Selvom udvalget fra General Tire nu erstattes med dæk fra Tyfoon, kan kunderne ifølge Carsten Randrup, glæde sig til det nye udvalg fra Tyfoon: ”Vi forventer den samme succes med dækkene fra Tyfoon, som udover at være fuldt på højde med kvaliteten i det velkendte General dæk er endnu mere konkurrencedygtige. Kunderne kan altså forvente samme høje kvalitet, men til en lavere pris.”

Sortimentet fra Tyfoon består af 14 moderne mønstre og mere end 230 lagerførte størrelser inden for sommer-, vinter- og helårsdæk. På grund af dækkets sammensætning, gummiblandingen og valget af slidbane kan der, selv under ekstreme forhold, forventes optimal ydeevne af dæk fra Tyfoon.

Stort sortiment

Når dækkene fra Tyfoon bliver tilgængelige hos au2parts, kan kunderne se frem til et bredt udvalg. For eksempel modellen ’Successor 7’, som er Tyfoons nye topmodel i sommerdæk til personvogne. Den nye, sporty profil står for sikkerhed, lav rullemodstand og støjreduktion.

I løbet af 2022 vil over 70 størrelser blive tilgængelige for personvogne og SUV / 4x4, som spænder fra 13 op til 19 tommer. Der kommer også et udvalg fra Tyfoon til varebiler med den nye model ’Heavy Duty 4’, der fås i størrelser fra 185/80 R14 og op til 235/65 R16.

Til efteråret introducerer Tyfoon de to nye vinterdæk ’Eurosnow 3’ til personvogne og ’Winter Transport III (LT)’ til større biler. Begge dækmodeller er mærket med Three-Peak Mountain Snowflake (3PMSF), som er den officielle certificering for vinterdæk, der garanterer et godt vejgreb i sne.

                     

 

”Det er et kvalitetsstempel, at dækket bliver produceret i EU. Tyfoon er et velkendt mærke på det danske marked, og vi er derfor stolte af, at vi nu bliver eneforhandler af Tyfoon i Danmark” siger Carsten Randrup, indkøbschef ved CAC og au2parts.

Læs mere om Tyfoon her