CAC og au2parts investerer i udvikling af mellemledere
CAC og au2parts, har gennem flere år oplevet to-cifret vækst og antallet er medarbejdere er steget markant. Med denne vækst følger også behovet for dygtige mellemledere, der sikrer, at der trækkes i samme retning og at alle medarbejdere er motiveret til hver dag at gøre en forskel for kunderne.
Sammen med Center for Ledelse, CFL, har mellemlederne hos CAC derfor netop gennemført et længere uddannelsesforløb over et halvt år.
CAC’s administrerende direktør, Thomas Jensen, udtaler: ”Vores succes hviler på, at vi har dygtige og motiverede medarbejdere og efter en lang periode med høj vækst har vi brug for at klæde selskabets mellemledere bedre på til at lede. Flere af lederne er groet ud af egne rækker, og skal være ledere for tidligere kolleger. Den overgang kan være krævende og derfor har vi lavet et samarbejde med CFL, der har skræddersyet et forløb tilpasset vores virksomhed, så mellemlederne er klædt på til at være en dygtig leder.”
Et andet vigtigt aspekt af lederuddannelsen, har også været at skabe et stærkt netværk de 12 mellemledere imellem, og fremme et godt samarbejde i hverdagen. ”Et godt samarbejde og en forståelse for, hvad der foregår i andre afdelinger sikrer, at vi arbejder effektivt til gavn for vores kunder.”
De 12 mellemledere kommer fra forskellige funktioner i virksomheden, fra lager til salg, marketing, IT, HR og økonomi, men har med afsæt i det samme uddannelsesforløb fået et fælles sprog for ledelse og en større forståelse for, hvordan deres forskellige roller bidrager til virksomheden.
Lederuddannelsesforløbet er nu rullet videre ud til de 7 au2parts regionschefer, som lige før sommerferien havde deres første seance.
”Vi tror fuldt og fast på, at god ledelse er vejen til succes, og medvirker til, at vi fortsat kan opnå de mål, vi sætter os.”, afslutter Thomas Jensen.
Thomas Jensen
Administrerende direktør CAC