En gruppe af tidligere Bosch Car Service værksteder går selv og etablerer et stærkt netværks-samarbejde.
Forandringerne i branchen går stærkt og vi har behov for at styrke vores fælles kompetencer i et nyt set-up, hvor vi selv har indflydelse på udviklingen, udgifter, og retningen siger talsmanden for gruppen Jesper Wulff.
Det nyetablerede netværkssamarbejde kommer til at gå under navnet AUTOBOSS, og initiativtagerne og de første medlemmer er:
Ulrik Gehrt | Brdr. Walz ApS |
Christian Schleusner | CS Auto ApS |
Jesper Bork Wulff | NR. NEBEL AUTOSERVICE APS |
Jørgen Bloch | JB Auto v/Jørgen Bloch |
Samarbejdet er etableret i samarbejde med au2parts, som tager sig af det konceptuelle mht. markedsføring, Fleet service aftaler, uddannelse, kvalitetssikring etc. samt Elektropartner som supporterer med den nødvendige support på alle de tekniske udfordringer der er i dagligdagen.
Jesper Wulff udtaler: ”Vi vil alle bevare vores eget firmanavn, men vil i fællesskab markedsføre navnet AUTOBOSS, så kunderne kan få en oplevelse af, at det er værksteder med et højt kvalitetsniveau og en rigtig god lokal service. Det er vigtigt, at kunderne oplever en stor grad af sikkerhed og tillid til, at de lokale AUTOBOSS værksteder kan klare alle opgaver.”
CXO hos au2parts, Niels Skak og projektleder Morten Wad, glæder sig sammen med Jesper Sørensen fra Elektropartner over det nye netværk og forventningerne til det nye samarbejde er da også høje.
”Når vi står med en gruppe værksteder, som ønsker at danne et nyt netværk, er vi selvfølgelig altid lydhøre og vi har haft nogle spændende indledende møder omkring forventninger og ønsker og er landet et godt sted med AUTOBOSS”.
”Vi vil gerne udvide kredsen af medlemmer, for derved at få et landsdækkende net, og dermed også kan tilbyde landsdækkende service til store flåde kunder. Vigtigt for os er, at vi kan bevare vores selvstændighed via et stærkt netværk og sammenhold, og derigennem kan udfordre hinanden til en konstant udvikling af vores forretninger, og hvor målet er, at værkstederne skal udvise kvalitet og faglighed fra øverst hylde som i de gamle BCS-dage ”, afslutter Jesper Wulff.
Fra venstre mod højre:
Jørgen Bloch, JB Auto v/Jørgen Bloch
Christian Schleusner, CS Auto ApS
Jesper Bork Wulff, NR. NEBEL AUTOSERVICE APS
Ulrik Gehrt, Brdr. Walz ApS