Personpolitik

Persondata- politik

Opdateret februar 2025

 

Formål

Denne persondatapolitik er gældende for de personoplysninger, som du opgiver til au2parts hovedkontor på vores hjemmeside eller et af vores domæner, ved tilmelding til nyhedsbreve eller deltagelse i arrangementer/events. I denne politik kan du orientere dig om, hvordan au2parts hovedkontor indsamler og behandler oplysninger om dig i forbindelse med dit besøg på au2parts.dk.

au2parts hovedkontor er dataansvarlig for dine personoplysninger. Hvis du måtte have spørgsmål eller hvis du ønsker at gøre brug af dine rettigheder, skal du henvende dig til au2parts hovedkontor ved at skrive til følgende e-mail: GDPR@au2parts.dk.

Ændringer af persondatapolitikken sker, når det er relevant.

 

Personoplysninger

Personoplysninger er alle slags informationer, der i et eller andet omfang kan henføres til dig. Når du benytter vores hjemmeside, indsamler og behandler vi en række informationer. Det sker f.eks. ved almindelig tilgang af indhold, hvis du tilmelder dig et event, hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, deltager i konkurrencer eller undersøgelser, anvender vores kontaktformular eller benytter øvrige services.

I nedenstående afsnit kan du læse mere om, hvilke informationer vi indsamler og behandler.

 

Sikkerhed

Vi behandler dine personoplysninger sikkert og fortroligt i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder persondataforordningen og databeskyttelsesloven.

Dine oplysninger vil alene blive anvendt til det formål, de er indsamlet til og vil blive slettet, når dette formål er opfyldt eller ikke længere relevant.

Vi har truffet tekniske og organisatoriske foranstaltninger mod, at dine oplysninger hændeligt eller ulovligt bliver slettet, offentliggjort, fortabt, forringet eller kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen.

 

Formål

Oplysningerne bruges til at identificere dig som bruger samt til at kunne levere de services, du har efterspurgt, som f.eks. at fremsende et nyhedsbrev.

 

Overførsel

Vi anvender kun databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

 

Periode for opbevaring

Oplysningerne opbevares i det tidsrum, der er tilladt i henhold til lovgivningen, og vi sletter dem, når de ikke længere er nødvendige. Perioden afhænger af karakteren af oplysningerne og baggrunden for opbevaring. Det er derfor ikke muligt at angive en generel tidsramme for, hvornår informationer slettes.

 

Nyhedsbrev

Som kunde hos au2parts har du mulighed for at tilmelde dig au2parts nyhedsbrev. I forbindelse med tilmelding oplyses navn samt e-mail, og det vil kun være relevante ansatte hos au2parts hovedkontor, der har adgang til disse oplysninger.

Når du tilmelder dig til modtagelse af vores nyhedsbrev, giver du et samtykke hertil. Nyhedsbrevene indeholder nyheder, tilbud, invitationer til arrangementer samt anden kommerciel information fra au2parts. Nyhedsbrevene udsendes 12-14 gange årligt og kan til enhver tid afmeldes ved at klikke på ”Afmeld nyhedsbrev” i bunden af nyhedsbrevet.
Oplysninger i forbindelse med tilmelding til nyhedsbreve opbevares fra bekræftelse af tilmelding og så længe nyhedsbrevet modtages. Når du framelder dig vores nyhedsbrev, slettes du omgående fra modtagerlisten.

Vores hjemme til at behandle dine personoplysninger (dvs. navn og e-mailadressen) i forbindelse med nyhedsbrevet er EU Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

 

Jobside

Såfremt du søger et job, enten opfordret eller uopfordret, hos au2parts, sker det via vores eksterne rekrutteringssystem, HR Manager leveret af Talent Recruiter. HR Manager indsamler og behandler dine personoplysninger på vores vegne.

Når du søger en stilling hos os, modtager og behandler vi en række personoplysninger om dig. Dette betyder, at vi er dataansvarlige for de personoplysninger, som vi behandler om dig. I forbindelse med rekrutteringsprocessen behandler vi almindelige personoplysninger om dig, men det kan også ske, at vi behandler særlige personoplysninger, CPR-nr. eller oplysninger om strafbare forhold.

Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos au2parts. Herudover er formålet at kunne oprette og vedligeholde et kartotek over relevante kandidater til stillinger hos os.

Vores hjemmel til at behandle dine personoplysninger i forbindelse med rekruttering er EU Persondataforordningens artikel 6, stk. 1, litra b, c og f.

Såfremt du ønsker at læse yderligere om vores behandling af personoplysninger i forbindelse med rekruttering, kan du læse vores persondatapolitik ifm. rekruttering på vores hjemmeside: https://au2parts.dk/personoplysninger/

 

Kommunikation med potentielle kunder

Når du har spørgsmål til vores hjemmeside eller ønsker at høre mere om vores services, kan du kontakte os via:

Kontaktformular

E-mail

Telefon

 

Herigennem vil vi behandle dine personoplysninger, så vi kan indgå i en dialog med dig, hvor vi f.eks. svarer på spørgsmål om vores ydelser. Alt efter henvendelsens karakter vil vi videregive dine oplysninger til den konkrete au2parts afdeling. Vi behandler kun den information, som du giver os i forbindelse med vores kommunikation.

Vi vil typisk behandle følgende almindelige personoplysninger såsom navn, e-mail og telefonnummer.

Vores hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1 litra b.

 

Deltagelse i arrangementer og events

I forbindelse med arrangementer og events vil vi indsamle og behandle følgende oplysninger om dig: navn, firmanavn, e-mailadresse samt telefonnummer.  

Formålet med indsamlingen og behandlingen er, at au2parts skal kunne identificere, hvem der deltager i arrangementer og events.

Vores hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b

 

Konkurrencer

I forbindelse med konkurrencer mv. vil vi indsamle og behandle følgende oplysninger om dig: navn, firmanavn, e-mailadresse samt telefonnummer.

Formålet med indsamlingen og behandlingen er, at au2parts skal kunne identificere, hvem der deltager i konkurrencer mv. Herudover er formålet med indsamlingen og behandlingen at au2parts skal kunne kontakte vinderen/vinderne af konkurrencen vedrørende udlevering af præmien. Herudover forbeholder au2parts sig ret til at offentliggøre navn og by på vinderen af konkurrencen.  

Vores hjemmel til at behandle disse personoplysninger er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b. 

 

Dine rettigheder

Efter lovgivningen i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven har du en række rettigheder. Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du sende en mail til GDPR@au2parts.dk med en anmodning.

  • Ret til berigtigelse, artikel 16: Du har ret til at få berigtiget urigtige oplysninger om dig selv.
  • Ret til sletning, artikel 17: Du har, under visse forhold, ret til at få slettet personoplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer. Bemærk at de fleste lovlige behandlinger af persondata ikke er omfattet af denne rettighed. Såfremt du har givet samtykke til behandling af dine persondata, kan du trække dit samtykke tilbage, hvorved relaterede data slettes.
  • Ret til begrænsning af behandling, artikel 18: Du har, i visse tilfælde, ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du får ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
  • Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet), artikel 20: Du har, i visse tilfælde, ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
  • Ret til indsigelse, artikel 21: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger. Hvis du gør indsigelse mod behandlingen af dine data, vil disse ikke længere blive behandlet, medmindre der er legitime grunde hertil, eller behandlingen er nødvendig for fastlæggelse eller forsvar af et retskrav. Såfremt dine data behandles til brug for direkte markedsføring, kan du til enhver tid gøre indsigelse herimod, hvilket medfører et stop for en sådan behandling.
  • Ret til at trække samtykke tilbage: Hvis du har givet samtykke til behandling af en eller flere personoplysninger om dig, kan du på ethvert tidspunkt trække dit samtykke tilbage efter de persondataretlige regler. Medmindre vi som virksomhed har et andet lovligt behandlingsgrundlag, kan vi ikke længere behandle de pågældende oplysninger.

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

Vi bestræber os på at gøre alt for at imødekomme dine ønsker vedrørende vores behandling af personoplysninger og dine rettigheder som registreret person. Hvis du på trods af vores bestræbelser ønsker at indgive en klage, kan du gøre det ved at kontakte Datatilsynet.

 

Kontaktoplysninger

au2parts hovedkontor er dataansvarlig for alle aktiviteter beskrevet ovenfor, og har du som registreret spørgsmål eller ønsker du at gøre brug af dine rettigheder, kan du kontakte:

C.A.C au2parts ApS, cvr-nummer: 29827893
Sintrupvej 12
8220 Brabrand
Tlf. +45 87 45 44 00 (hovednummer)

GDPR@au2parts.dk