Salg og levering
LEVERING:
Hvor ikke andet er aftalt, sker levering ab lager. Al forsendelse, der ikke sker med au2parts egne biler, sker for kundens regning og risiko. Når levering sker med au2parts biler overgår risikoen til kunden ved aflevering. au2parts påtager sig intet ansvar for forsinkelser, beskadigelse, bortkomst eller andre uregelmæssigheder under transport med eksterne vognmænd.
PRISER:
Anførte priser er altid excl. moms og andre afgifter, samt fragt og emballage. Ved ordre til senere levering tager au2part forbehold for prisændringer, der skyldes udefrakommende forhold, der medfører ændringer i vort beregningsgrundlag, som f.eks. ændringer i valutakurser, told- og afgiftssatser etc. Debiteret emballage krediteres til fuld pris ved omgående returnering i uskadt stand.
BETALING:
Anførte priser er altid excl. moms og andre afgifter, samt fragt og emballage. Priserne er baseret på gældende dagspriser ved ordrebekræftelsen samt de på dette tidspunkt gældende valutakurser, told- og afgiftssatser. au2parts forbeholder sig retten til at regulere priserne, såfremt der inden levering indtræffer ændringer i vort beregningsgrundlag. au2parts krediterer debiteret emballage til fuld pris ved omgående returnering i uskadt stand. Hvor ingen anden aftale er truffet, betaler kunden netto kontant, dvs. der betales kontant ved levering. Er betalingen ikke rettidigt indgået, beregnes rente fra forfaldsdagen med 2 % pr. måned, medmindre der skriftlig er aftalt en anden rentesats. Kunden er ikke berettiget til at modregne ikke-accepterede modkrav mod au2parts.
TILBUD:
Når intet andet er anført, er tilbud fra au2parts med hensyn til priser og leveringstider ikke bindende for au2parts, da der tages forbehold for mellemsalg, fejl og forglemmelser.
EJENDOMSFORBEHOLD:
au2parts forbeholder sig i videst muligt omfang ejendomsretten til leverede varer, med de begrænsninger der følger af ufravigelige lov, indtil hele købesummen inkl. evt. renter og omkostninger er betalt.
au2parts er i tilfælde af kundens misligholdelse berettiget til at få råderet over de leverede varer. Erklæres kunden insolvent, er au2parts ligeledes berettiget til at fordre de leverede varer udleveret.
FORCE MAJEURE:
Ved ordrer til senere levering er au2parts berettiget til at annullere ordrer eller udskyde aftalte levering af varer, og er i øvrigt fri for ansvar for enhver mangelfuld eller forsinket levering, der helt eller delvist skyldes omstændigheder, såsom krig, strejke, lockout, driftsforstyrrelser, offentlige forskrifter, terrorisme, lokale epidemier og pandemier eller anden force majeure, som ligger uden for au2parts’ kontrol. Opgivne leveringstider søges så vidt muligt overholdt, men er ikke bindende for au2parts ved tilfælde af force majeure. Ordrer til senere levering kan ikke annulleres. Ændringer i leveringstid, priser eller lignende influerer ikke herpå.
GARANTI:
Garanti ydes i 6 måneder efterfulgt af 18 måneders reklamationsret. Såfremt au2parts indgår en skriftlig samhandelsaftale med en kunde, tilbydes i stedet en 36 måneders komponentgaranti jf. nedenstående. Den udvidede garanti gælder fra fakturadato fra au2parts og 36 måneder herefter. Det gælder uanset, om garantien har været påberåbt i garantiperioden. Der gælder således ikke en ny garantiperiode på 36 måneder for en garantireparation.
Garanti ydes på materiale- og produktionsfejl på autoreservedele, som opstår og anmeldes i garantiperioden.
Det er en forudsætning for godkendelse af en garantisag, at delene er anvendt og monteret korrekt jf. gældende forskrifter og i overensstemmelse med god faglig standard. Funktionssvigt som følge af normal slitage, (slid og ælde) er ikke omfattet af garantien. Øvrige undtagelser kan forekomme som nærmere beskrevet nedenfor.
Garantien omfatter ikke fejl eller skader opstået direkte eller indirekte som følge af kundens fejlbetjening, fejlagtig til- eller frakobling, overlast, motorsport, skødesløs behandling, mangelfuld vedligeholdelse, manglende overholdelse af bilfabrikantens foreskrevne serviceforskrifter og udskiftningsfrekvens, forkert brændstof, olie, smøremidler etc. og andre ydre påvirkninger.
Garantien omfatter ikke motorer eller gearkasser eller udført arbejde herpå. Disse er omfattet af 12 måneders garanti.
DOKUMENTATION:
Ved anmodning om garantiudbetaling skal medsendes fakturakopi fra au2parts, dokumentation for montering på det pågældende køretøj, samt beskrivelse af skaden. Ethvert krav skal anmeldes til au2parts straks efter konstatering.
Anmeldelse skal ske via au2parts webkatalog.
Krav modtages kun gennem den, til hvem leverancen er faktureret og således ikke gennem 3. mand.
GODTGØRELSE AF KRAV:
Kunden har intet krav på evt. indirekte følgeskader eller kompensation for gener, som kan være opstået pga. en defekt vare. Der ydes heller ikke godtgørelse for evt. bugsering,
erstatningsbil etc.
au2parts har ret til at afgøre, om godtgørelse skal ske som kreditering af den oprindelige salgspris eller som levering af en erstatningsvare.
au2parts godtgør arbejdsløn til udskiftning af den defekte del jf. det til enhver tid gældende
tidsforbrug (jf. Autodata) og gældende timesats fra CAC/au2parts, dog ydes der ikke godtgørelse for timeløn til fejlfinding.
Kunden har ikke yderligere berettigelse over for au2parts i tilfælde af garantibrud, end hvad der fremgår af afsnittet under garanti.
Tvister vedrørende garanti
Såfremt der opstår uoverensstemmelser om en sags afgørelse, er kunden berettiget til at sende reklamationen til Dansk Teknologisk Institut, som undersøger og afgør sagen endeligt. Såfremt Dansk Teknologisk Institut giver kunden medhold i, at produktet er behæftet med materiale- eller produktionsfejl, afholder au2parts omkostningerne forbundet både til reklamationen og til Dansk Teknologisk Institut. Såfremt Dansk Teknologisk Institut ikke konstatere materiale- eller produktionsfejl ved produktet, er det kunden der afholder udgifterne til Dansk Teknologisk Institut.
PRODUKTANSVAR:
au2parts er ansvarlig for produktansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige erstatningsregler.
For skade på fast ejendom eller løsøre påtager au2parts sig intet ansvar, så længe leverancen er i kundens besiddelse. au2parts påtager sig i intet tilfælde ansvar for driftstab, tidstab, avancetab eller lignende indirekte tab. I det omfang der måtte blive pålagt produktansvar udover ovenstående afgrænsninger, er kunden forpligtet til at dække dette. Hvis 3. mand fremsætter krav mod en af parterne jfr. dette punkt, skal denne part straks underrette den anden part herom.
RETURNERING:
Returnering af varer kan kun ske franko, og kun efter forudgående aftale med au2parts. Returnering af en vare forudsætter, at varen er faktureret inden for 1 måned og at originalemballagen er ubeskadiget og ubrudt, og at varen ikke har været forsøgt monteret.
Der beregnes et håndteringsgebyr på 25%.
UGYLDIGHED:
Hvis en eller flere bestemmelser i disse salgs- og leveringsbetingelser måtte blive tilsidesat, vil de øvrige forblive opretholdt som grundlag for parternes aftale.
ÆNDRING AF SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER:
au2parts forbeholder sig retten til uden nærmere advis at foretage ændringer af ovenstående salgs- og leveringsbetingelser. Ændringerne vil være gældende for ordrer modtaget efter ændringstidspunktet.
TVISTER:
En eventuel tvist, der ikke kan afgøres af parterne i mindelighed, afgøres af de almindelige domstole i Danmark ved au2parts’ hjemting.