Hvad er CAC Certificering?
Vores 3 værkstedskoncepter AutoPartner, Teknicar og No-Name er alle CAC Certificeret. Det betyder, at alle værksteder, der er medlem af de 3 kæder, bliver CAC Certificeret.
CAC certificeret understøtter, at forudsætningerne for veludført værkstedsarbejde er på plads. Det betyder, at mekanikerne løbende er på efteruddannelse, har adgang til teknisk data og diagnoseudstyr, sørger for miljørigtig bortskaffelse af affald og får udført værktøjskontrol.
Hvert år kontrolleres alle værksteder, der er tilknyttet ordningen. En kvalitetskoordinator gennemgår værkstedet med ”en kundes øjne og forventninger” dvs. som du ser værkstedet. Derudover bliver værkstedets dokumentation i forbindelse med efteruddannelse, værktøjskontrol samt teknisk data gennemgået. Til sidst kommer konsulenten med forslag til forbedringer på værkstedet.
Resultatet vises i et pointsystem fra 1 til 5, hvor 5 er maksimal score. Pointene giver en guld, sølv eller bronze status. Herefter får værkstedet et diplom, som skal hænge på værkstedet.
Alle CAC Certificerede værksteder tilbyder 3 års garanti på reservedele og udført arbejde.
Vil du vide mere?
Bliv klogere på, hvad CAC Certificering tilbyder, og find nærmeste CAC certificerede værksted lige her.