Lederuddannelse
For værkstedsejere og -ledere
Vil du gerne have gode og nyttige redskaber til en travl hverdag? Så kan du få de rette værktøjer på lederuddannelsen. Her sætter vi fokus på, hvordan du får planlagt og prioriteret dine opgaver. Forløbet tager udgangspunkt i din forretning og nøgletal, så du har noget konkret at arbejde videre med, når du kommer hjem igen.
Uddannelsen giver dig
• Ledelsesredskaber
• Prioritering og planlægning
• Forskellige økonomiske metoder
• Din egen markedsføringsplan
• Din egen forretningsplan
• Erfaringsudveksling med kolleger
På kurset tages der altid afsæt i DIT værksted.
Lederuddannelsen er opdelt i 4 moduler:
Modul 1: Ledelse og det personlige lederskab
Modul 2: Kommunikation som ledelsesværktøj
Modul 3: Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtale (2 dage AMU + 1 dag selvbetalt)
Modul 4: Forandringsledelse
Læs mere om hvert modul her.

Kursussted
Tradium
Jomfruløkken 27 G
8930 Randers NØ
Tlf. 70 11 10 10
Datoer i 2025
Modul 1: 11. + 12. + 13. marts
Modul 2: 7. + 8. maj
Modul 3: 9. + 10. + 11. september
Modul 4: 7. + 8. + 9. oktober
Tilmelding
Tilmelding til uddannelsen kan ske via dette link
Praktisk info
Pris
Pris for AMU/EUD-fagene i 2024: kr. 208,- pr. dag (momsfrit).
Beløbet dækker den lovpligtige deltagerbetaling.
Der betales for 2-3 dage pr. modul, i alt 11 dage.
Pris for lederuddannelsen i 2024: kr. 4.876,- ekskl. moms pr. modul.
Beløbet dækker kursusgebyr, forplejning, kursus-udvikling, materialer, support til værkstedsopgaver samt eventuelle værkstedsbesøg.
Der foretages prisjustering en gang årligt for et kalenderår ad gangen.
Varighed
Uddannelsen består af 4 moduler. Hvert modul varer 2-3 dage, efterfulgt af øvelser/opgaver på eget værksted. Modulerne gennemføres over en periode på 1 år.
Afbud
Der kan meldes afbud til uddannelsen indtil 2 uger før start. Der foretages ikke reduktion i prisen ved afbud til de enkelte moduler.
Godtgørelse
Der kan søges VEU-godtgørelse under deltagelse i AMU/EUD-fagene for 3-4 dage på hvert modul. Satsen er p.t kr. 940,- pr. dag. Hele uddannelsesforløbet indeholder 10 dage med godtgørelse, hvilket giver i alt kr. 10.340,-. Selvstændige modtager godtgørelse efter samme regler som lønmodtagere.
Befordring
Der kan søges tilskud til befordring for maksimalt 11 dage gennem hele forløbet. Satsen er p.t. kr. 1,12 pr. km. Der ydes kun tilskud til deltagere, der har over 24 km i daglig transport.
Indlogering
Deltagere, der bor i en afstand af mindst 60 km fra skolen, kan tilbydes indlogering inkl. morgen- og aftensmad. Prisen uden tilskud er kr. 1.950,- pr. dag ekskl. moms. Undervisningsministeriet yder tilskud for i alt 10 dage, således at prisen pr. dag kun bliver kr. 1.400,- ekskl. moms.
Forplejning
Forplejningen består af formiddagskaffe, frokostbuffet samt eftermiddagskaffe. Fri adgang til frugt, vand og kaffe.