Nu tilbyder vi YOKOHAMA-dæk
Den konstante udvidelse af kundekredsen hos au2parts medfører nu også et ønske om at udvide produktsortimentet på dæk, siger Key Account Manager Michael Rask fra au2parts.
Siden 1. februar er YOKOHAMA også blevet en del af au2parts' sortimentet. au2parts og YOKOHAMA har indgået et spændende samarbejde, der tilbyder nye løsninger til de danske værksteder.
YOKOHAMAs danske salgschef, Nicolai Olsen siger om det nye samarbejde:
- YOKOHAMA har gennem et stykke tid søgt efter en stærk distributionspartner til salg af vores dæk. Hos YOKOHAMA ved vi,, at hurtig og sikker leverance til værkstederne er afgørende for valget af dækmærke. Vi er sikre på, at vi har fundet en optimal løsning med au2parts og ser frem til samarbejdet.
- YOKOHAMA tilbyder et bredt program af alle typer dæk i meget høj kvalitet. Vi glæder os over, at endnu flere værksteder og kunder nu får mulighed for at stifte bekendtskab med mærkets kvaliteter.
Indkøbschef hos CAC/au2parts, Carsten Randrup, ser frem til samarbejdet:
- Hos au2parts finder vi tiden moden til at føje yderligere et dækmærke til vores sortiment. Vi glæder os til at servicere eksisterende YOKOHAMA-kunder samt til at introducere YOKOHAMAs brede produktprogram til vores øvrige kunder.
- Med YOKOHAMA får vi en partner, der supplerer vores eksisterende produktpalet rigtigt fint. YOKOHAMA har et bredt og dybt sortiment af dæk til alle årstider til personbiler, SUV’er og varebiler.
- YOKOHAMA har et stort lager i Danmark, og det giver hurtig og sikker levering.
- Samarbejdet betyder, at hele YOKOHAMAs sortiment er til rådighed for værksteder. Dækkene kan bestilles på au2web.dk helt frem til sidst på eftermiddagen og stadig være med på første varetur den følgende morgen, uanset hvor i landet kunden bor.
På Sjælland og Lolland/Falster vil der være mulighed for levering af dæk flere gange dagligt med au2parts’ unikke vareture.

YOKOHAMA har et stort lager i Danmark, og det giver hurtig og sikker levering. På webkat.au2web.dk kan værksteder hele tiden være opdateret omkring lager og priser.